HHC – HØEG-HANSEN CONSULT

HHC er stiftet af Hans Høeg-Hansen, som i mere end 20 år har organiseret ERFA-netværk for ledere i private og offentlige virksomheder. Gennem årene har mere end 500 topledere, funktionschefer og specialister inden for bl.a. VIRKSOMHEDSLEDELSE, ØKONOMI og IT delt viden og erfaringer og er desuden blevet inspireret af en lang række eksterne ressourcepersoner  med en dyb indsigt inden for et særligt fagligt eller ledelsesmæssigt område.

Endvidere har HHC løst en lang række opgaver inden for Organisation og HR, fx rekruttering, organisations-udviklingsprocesser, medarbejder-surveys, coaching og udviklingssamtaler med terapeutisk indhold.

Hans Høeg-Hansen

Hans Høeg-Hansen

 

Hans har været beskæftiget med leder-, medarbejder- og organisationsudvikling i store virksomheder med over 1.000 ansatte, seneste stilling var personaleudviklingschef. Han har en uddannelse som civiløkonom (HD i organisation + HD i datamatik), der senere er suppleret med en omfattende 4-årig international terapeutisk uddannelse.

Grundværdier i HHC’s arbejde
Mange års arbejde for private og offentlige virksomheder har bekræftet den grundantagelse, at man kan arbejde rationelt og effektivt mod forretningsmål – med et etisk og humanistisk udgangspunkt.

Faktisk opnås organisationens indlysende krav om effektivitet bedst ved at respektere menneskers individualitet, dvs. at acceptere vi har forskellige ressourcer og skal have forskellige vilkår at fungere under – men inden for rammerne af fælles mål.